Førstehjælpsforedrag i hjemmet

Barselsgruppens førstehjælpsforedrag foregår altid hjemme hos jer

Det betyder, at du og din mødregruppe ikke skal have bøvl med at komme ud af døren, bruge tid på transport til en bestemt destination eller bekymre jer om sovetider, måltider, gråd eller andet, der kan have betydning for jer og jeres babyers velbefindende.

På alle vores besøg vil det være af yderste vigtighed for foredragsholderen, at børn og mødre føler sig ordentligt klædt på, underholdt og godt informeret, hvorfor der altid vil være sat tid af til uddybende spørgsmål eller ophold ved aktiviteter eller emner, der for jer er vigtigere end andet. 

På foredragene forsøger vi at komme omkring netop de emner, der optager de fleste nye mødre. Vi gennemgår derfor altid hjerte-lunge-redning, fremmedlegemer i luftvejene og forgiftninger/ætsninger. Alt sammen ved hjælp af vores førstehjælpsdukke, så I kan få lov at afprøve teknikkerne til I føler jer helt sikre i dem. 

Foruden disse emner er vi altid åbne for at bruge tid på de ting, der måtte optage jer. Sidder I derfor med et brændende ønske om mere viden om, hvordan man håndterer brækkede knogler, brandskader eller andet, så er der rig mulighed for at tilføje disse ønsker I jeres bookinger, så vores dygtige foredragsholdere har mulighed for at indberegne dette i jeres dag. 

På vores foredrag om førstehjælp vil vi altid komme hjem til jer på en valgfri adresse i Storkøbenhavn eller Nordsjælland. Foredraget varer 1,5 time for grupper op til 7 personer og 2 timer for 8 personer eller derover.​

 

 

Lyder dette som noget for dig og din mødregruppe, så book nu!