Førstehjælp kan redde liv 

Med den nødvendige viden om førstehjælp kan du redde dit barns liv, hvis uheldet skulle være ude. 

Der er mange faser i det tidlige børneliv, hvor man som forældre kan være nervøs for om ens barn kan komme til skade, og i så fald om man har de nødvendige ressourcer i tilfælde heraf. De fleste forældre kan nikke genkendende til frygten for, at ens barn får mad galt i halsen, når madindtaget øges efter de første 6 måneder. Ligeledes kan man halse lettere bekymret efter sin tumling, der har lært at kravle i frygt for, at de indtager små legetøjsdele, tager en bid af stueplanten, får fat i opvaskemidlerne under vasken eller falder ned af trappen. 

Ved at lære nogle af de mest grundlæggende principper inden for førstehjælpen, kan man både føle sig tryg, når ens barn kravler ud og oplever verden og samtidig med ro i sindet vide, hvordan man handler, hvis uheldet skulle være ude. 


 

Som en undersøgelse fra Børneulykkesfonden og Falck viser, er mange forældre - særligt mødre - utrygge ved at skulle give et barn den livreddende førstehjælp. 

For at være med til at afhjælpe denne gængse frygt er det uhyre hensigtsmæssigt, at man tager et kursus inden for førstehjælp til spædbørn og børn. Hos Barselsgruppen tilbyder vi at komme hjem til mødregruppen, således at der er plads og rum til, at den enkelte deltager kan få det optimale udbytte af foredragets indhold - i trygge rammer sammen med velkendte ansigter. 

 

Førstehjælpen forløber gennem fire grundprincipper, der er gældende uanset, hvilken ulykke man som forældre skal afhjælpe. Dette giver den voksne en form, der gør det lettere at huske de gældende førstehjælpsråd. 


Med et foredrag hos Barselsgruppen kommer vi omkring emnerne

 

- Hjerte-lunge-redning

- Fremmedlegemer i luftvejene

- Forgiftninger og ætsninger

- Slag i hovedet

Med en solid viden indenfor disse områder, vil du efterfølgende føle dig godt klædt på til at træde til,

hvis en situation skulle byde det.